Et husdyrgødningsbaseret biogas afgasser husdyrgødning fra et enkelt eller op helt op til over 100 landbrug. Biogasanlægget tilføres derudover andre former for organiske materiale. Det kan være organiske restprodukter fra industri og husholdninger. Det kan også være biomasse i form af plantemateriale, der høstes i forbindelse med pleje af naturarealer eller halm fra kornmarker.

Det første gårdbiogasanlæg blev bygget i Danmark i 1975 og det første biogasfællesanlæg, som afgassede husdyrgødning fra flere landmænd blev taget i brug i 1984. I 2017 er der næsten 90 husdyrgødningsbaserede biogasanlæg i drift.

Ved at deltage i et biogasfællesanlæg er det muligt at fordele gyllen bedre mellem de deltagende landmænd. Samtidig opnås en mere optimal næringsstofsammensætning (forholdet mellem gødningsstofferne fosfor og kali) ved sammenblandingen af kvæg- og svinegylle.

Endvidere kan tankene til opbevaring af den afgassede biomasse placeres spredt i området. Herved sørger biogasanlægget for omfordelingen af husdyrgødning fra husdyrproducenter til planteavlere - og den lokale transport af husdyrgødning i forårsperioden bliver mindre, da transporten spredes ud over hele året.

Biogassen fra biogasanlæg har traditionelt været anvendt til samproduktion af el og varme, hvor varmen fra de store biogasanlæg har været nyttiggjort i fjernvarmenettet. Siden det i 2013 blev muligt at tilføre biogas til gasnettet efter biogassen er renset for især indholdet af CO2, er en stigende andel af biogassen blevet opgraderet og distribueret via gasnettet. I 2017 svarer biogasproduktionen til ca. 10 pct. af det danske naturgasforbrug.